top of page

Hvem er vi?

Midt i oktober 2022 fik vi nøglerne til det gamle mejeri Hovbak lidt nord for Hjørring og lige udenfor landsbyen Bjergby.

 

Herefter gik vi igang med at renovere det - og det har utallige anvendelsesmuligheder på sigt - og vi har derfor omdøbt det til KreaRIET Hovbak.

Det er en smuk bygning, men da vi overtog det, var det lidt en forsømt og grim ælling, som vi vil forsøge igen at få til at stråle som en svane. Huset bar præg af, at det har stået tomt længe, så det skulle renoveres helt fra bunden af - hvor selv de tekniske systemer skulle renoveres og udskiftes.

Huset ligger et i et skønt omrÃ¥de med bÃ¥de smuk natur og tæt ved Vesterhavet som vi elsker, og samtidig i en del af Danmark hvor kreativiteten blomster og der er et hav af smÃ¥ gallerier, hvilket passer godt ind i vores drøm om at skabe et sted som skal blomstre af kreativitet og tiltrække andre med samme interesser. 

​

Vores holdning er, at man kan gå efter sine drømme, så dette skilt som vi fandt til torvemarked i Bjergby, passer perfekt til dette projekt :

2023-05-29 17.46.48-2.jpg

Min mand er tømrer og jeg er arkitekt, og vi elsker processen med at skabe nyt i gamle rammer. Vi har sammen renoveret vores eget hus samt nogle sommerhuse, men har stadig mange ting, vi gerne vil prøve af. Renoveringen foregår dog ved siden af vores arbejde - så det er kun i weekender og ferier, hvilket gør, at det bliver en langstrakt proces som opdeles i etaper. Første etape var at renovere 1. sal i boligdelen, så denne kan udlejes som feriebolig, da vi ikke har behov for hele boligen, når vores store børn ikke er hjemme.

Vi forsøger at genbruge mest muligt - så f.eks. er loftsbrædderne fra køkkenet taget ned og malet, hvorefter de er brugt som loft og vægpaneler i et af værelserne på 1. sal. Dørene flyttes lidt rundt i huset, alt efter hvor de bedre kan passe ind, og alle møbler købes brugt, når vi lige finder det rigtige som passer til den stil vi ønsker.

Vi ønsker at indrette huset i en lys og venlig stil - lidt som et gammeldags badehotel med flotte tapeter og farver, men samtidig tilsat lidt moderne materialer og udtryk.

​

En del af det gamle mejeri skal indrettes som træværksted, hvor vi kan stå og arbejde og tilskære materialer, male og renovere gamle møbler mm.

​

​

​

På sigt er det planen, at det store, høje mejerirum skal bruges som kreativt værksted og atelier, hvor det er muligt at udfolde forskellige kreative processer - såsom maleri, keramik mm. Jeg har helt siden barn tegnet rigtig meget, og har herefter arbejdet med forskellige former for kreative udfoldelser - både med blyantstegninger, akvarel, croquis, glaskunst og keramik. Jeg håber, at der på sigt bliver mere tid til den slags kreative sysler, nu hvor jeg får gode rammer til dette.

​

I første omgang har vi renoveret 1. sal af den gamle mejeribestyrerbolig, og når vi ikke er hele familien deroppe, udlejer vi 1. sal via Airbnb - imens vi fortsætter med at renovere stueetagen.

 

Lejligheden kan bookes via dette link:  https://air.tl/rd9WH8zF

​

På denne hjemmeside kan I læse lidt om bygningen, vores ombygning og mejeriets historie, hvad der ifølge os er af hovedattraktioner i naturen og kulturen i nærområdet samt mine egne kreationer indenfor keramik, stregtegninger, akrylmaleri, akvarel og glaskunst.

Ombygningen kan desuden følges på vores side på Facebook og Instagram via links i bjælken nederst på siden.

​

2023-07-01 14.53.54.jpg

© 2024 Gammelt mejeri

  • airbnb
bottom of page